STRESS

Stress rammer selv den bedste

Flere og flere rammes med stress hvert år. Kravene stiger og ikke mindst kravene til os selv.  Det er derfor ikke kun de svageste i samfundet, der rammes – det kan ske for alle. Også for dig og mig! 

Kortvarig stress er okay og kan rent faktisk hjælpe os igennem den midlertidige udfordring, som vi står overfor. Eksempelvis hvis du har en forestående eksamen, eller en deadline på jobbet der skal overholdes. I de tilfælde, finder du extra kræfter frem og klarer som regel opgaven. Denne type stress er ikke sundhedsskadelig, men blot en evne du har til at klare de udfordringer, der møder dig.

Stress bliver dog usundt, hvis belastningen står på i længere tid. Eksempelvis hvis du uge efter uge føler dig presset. Hvis du har for meget arbejde, hvis du ikke lever op til dine værdier og dermed udsætter dine behov, hvis du ikke får rette mængde søvn og mad osv. Kroppen frigiver bl.a. stresshormonet kortisol, som kan gøre skade på længere sigt. Det er således en trussel mod dit helbred, både fysisk og mentalt.

Bemærk, at mange ikke mærker at de er stressede, før det går galt. Det er derfor rigtig vigtigt, at mærke efter ændringer hos sig selv – og tage det alvorligt. Det er nemmere, at behandle stress i opløbet end når det har stået på længe.

Læg mærke til dine symptomer på stress, fx:

  • manglende appetit
  • ondt i maven
  • hovedpine
  • manglende sexlyst
  • gentagne betændelsestilstande
  • hyppig sygdom
  • uforklarlige smerter i kroppen fx. ondt i ryggen
  • træthed, hukommelsesbesvær
  • koncentrationsbesvær
  • svedeture
  • utålmodighed
  • angst og depression (som kan skyldes ubehandlet stress)
  • fastlåste tanker
  • tankemylder
  • irritabel
  • let til tårer
  • mange gentagne bekymringer

I værste tilfælde kan stress være invaliderende eller dét der er værre. Derfor er det også ekstra vigtigt, at du tager det alvorligt, hvis du mærker tegn på stress. 

Stress kan defineres som en belastningstilstand, hvor kravene overstiger dine ressourcer. Du er havnet i nogle vilkår, som du ikke har kontrol over. Det kan fx. være, at du har oplevet at blive skilt, har mistet en kær person, er blevet opsagt eller har sygdom tæt på livet. Det kan også tænkes, at du har alt for meget at se til enten privat eller på jobbet. eller er i et familieliv, der dræner dig. Årsagerne kan være mange. Ofte vil du finde dig selv i en situation, hvor du føler dig fastlåst og magtesløs.

Hvordan kan du forebygge og/eller håndtere stress? 

Forestil dig, at du er på vej til et vigtigt møde trafikken går helt i stå. Bilerne omkring dig holder helt stille, og du kan ikke rokke din bil ud af stedet. For mange er der her tale om en dagligdags situation, der trods alt ikke fremkalder den langvarige stress – dog kan den opleves som kortvarigt stressende, da man har noget man skal nå. 

Du har nu 2 valg:  

1) du bliver frustreret. Desværre er det sådan, at jo mere du frustrerer dig, jo mere får du ondt i maven og bliver i dårligt humør (bemærk, at køen ikke flytter sig , selvom du bliver frustreret). 

2)  du kan vælge, at acceptere situationen. Undersøg hvad du kan gøre, og gør det. Det kunne fx. være at ringe og sige at du er forsinket. Brug dernæst resten af ventetiden på noget, der gør dig glad. Lyt til god musik, ring til en god ven, planlæg ugen eller hvad du kan komme i tanke om. Læg mærke til, hvor meget extra energi det giver dig, kontra valg nr. 1. Det øger rent faktisk følelsen af kontrol.  

Jo mere du praktiserer dette i dit liv, jo mindre vil uønskede vilkår fylde og snart fylder den grønne cirkel i figuren ovenfor så meget, at den røde cirkel kun lige kan anes.  

Dette er naturligvis et banalt eksempel på en stresset situation. Men ideén er den samme. Jeg hjælper dig med at undersøge dine muligheder, til at tænke anderledes og til at blive gladere i den situation du står i. 

Som et led i vores dialog, kan vi fx. komme omkring følgende: 

  • Dine værdier og hvordan du prioriterer dem
  • prioritering af din tid – og dit liv
  • undersøge og strukturere dine tanker – ofte er der et virvar af tanker, når du er stresset 
  • rådgivning omkring stress 
  • vilkår / kontrolcirklen  
  • planlægning af de ting du skal nå (herunder “Personlig Effektivitet” princippet, læs mere her 
  • forstå og værdsætte forskellige dele af dig selv, som du måske ikke bryder dig om 
  • fremfinding af dine ressourcer – alt det du er god til, og kan bringe i spil til at hjælpe dig selv 
  • selvværd – læs mere her 
  • depression og angst – læs mere her

Emnerne kan være mange, afhængig af hvilken situation du er i. Nu handler det bare om at komme i gang – og få det bedre.

Mentalcoach v/ Tine Skipper
Bubblelabs
Rådhusgade 3, stuen
8700 Horsens
Tlf: 31 26 05 54
Email: tine@mentalcoach.dk
CVR nummer: 36663960