STRESS

Stress kan både undgås og håndteres – det er op til dig at tage hul på det! 

Stress er nærmest blevet en folkesygdom. Flere og flere rammes med stress hvert år. Kravene stiger og ikke mindst kravene til os selv.  

Kortvarigt stress er en tilstand, der gør det muligt at reagere og handle hensigtsmæssigt i pressede situationer. Længerevarende stress udgør en trussel mod dit helbred, både fysisk og mentalt.   

Det ses fx. ved: 

  • manglende appetit
  • ondt i maven
  • hovedpine
  • manglende sexlyst
  • gentagne betændelsestilstande
  • hyppig sygdom
  • uforklarlige smerter i kroppen
  • træthed, hukommelsesbesvær
  • koncentrationsbesvær
  • svedeture
  • utålmodighed
  • angst og depression 

I værste tilfælde kan stress være invaliderende eller dét der er værre. Derfor er det også ekstra vigtigt, at du tager det alvorligt, hvis du mærker tegn på stress. 

Stress kan defineres som en belastningstilstand, hvor kravene overstiger dine ressourcer. Du er havnet i nogle vilkår, som du ikke har kontrol over. Det kan fx. være, at du er havnet i skilsmisse, opsigelse eller med sygdom tæt på livet, som er svært at forholde sig til. Det kan også tænkes, at du har alt for meget at se til enten privat eller på jobbet. eller er i et familieliv, der dræner dig. Årsagerne kan være mange. 

Hvordan kan du forebygge og/eller håndtere stress? 

Forestil dig, at du sidder fast i en bilkø. Bilerne omkring dig holder helt stille, og du kan ikke rokke din bil ud af stedet. For mange er der her tale om en dagligdags situation, der trods alt ikke fremkalder den langvarige stress – dog kan den opleves som kortvarigt stressende, hvis man har noget man skal nå. 

Du har nu 2 valg:  

1)  du kan vælge at blive frustreret over, at du sidder fast i køen, og fokusere på alt det, du ikke kan nå. Jo mere du frustrerer dig, jo mere får du ondt i maven og bliver i dårligt humør (bemærk, at køen ikke flytter sig , selvom du bliver frustreret). 

2)  du kan vælge, at acceptere, at du ikke kan gøre noget ved det. Undersøg hvad du kan gøre, og gør det. Det kunne fx. være at ringe og sige at du er forsinket. Brug dernæst resten af ventetiden på noget, der gør dig glad. Lyt til god musik, ring til en god ven, planlæg ugen eller hvad du kan komme i tanke om. Læg mærke til, hvor meget extra energi det giver dig, kontra valg nr. 1. Det øger rent faktisk følelsen af kontrol.  

Jo mere du praktiserer dette i dit liv, jo mindre vil uønskede vilkår fylde og snart fylder den grønne cirkel i figuren ovenfor så meget, at den røde cirkel kun lige kan anes.  

Dette er naturligvis et banalt eksempel på en stresset situation. Men ideén er den samme. Jeg hjælper dig med at undersøge dine muligheder, til at tænke anderledes og til at blive gladere i den situation du står i. 

Som et led i vores dialog, kan vi fx. komme omkring følgende: 

  • Dine værdier og hvordan du prioriterer dem
  • prioritering af din tid – og dit liv
  • undersøge og strukturere dine tanker – ofte er der et virvar af tanker, når du er stresset 
  • rådgivning omkring stress 
  • vilkår / kontrolcirklen  
  • planlægning af de ting du skal nå (herunder “Personlig Effektivitet” princippet, læs mere her 
  • forstå og værdsætte forskellige dele af dig selv, som du måske ikke bryder dig om 
  • fremfinding af dine ressourcer – alt det du er god til, og kan bringe i spil til at hjælpe dig selv 
  • selvværd – læs mere her 
  • depression og angst – læs mere her

Emnerne kan være mange, afhængig af hvilken situation du er i. Nu handler det bare om at komme i gang – og få det bedre!  

Mentalcoach v/ Tine Skipper
Bubblelabs
Rådhusgade 3, stuen
8700 Horsens
Tlf: 31 26 05 54
Email: tine@mentalcoach.dk
CVR nummer: 36663960