Online coaching og psyokterapi

Det har i mange år været helt naturligt, at psykoterapi og coaching har foregået fysisk. Dvs. at coach og klient mødes i samme lokale.

Tiderne har dog ændret sig og vi har nu også fået mange muligheder for at mødes ansigt til ansigt online.

Der findes der mange gratis programmer og apps til både computer, tablets og mobiltelefoner. Distance eller sygdom er derfor ikke længere nogen hindring for et godt mentalt helbred. Vi har friheden til selv at vælge. Og det kræver heldigvis ikke teknisk snilde for at være med.

Jeg har mange års erfaring med at mødes med mine klienter online. Eksempelvis har jeg på samme dag coachet klienter i hhv. København og Aaborg og endda i udlandet.

Vi mødes som udgangspunkt på Skype, som er et gratis program, du kan downloade på internettet eller som en app på din telefon. Og ønsker du at mødes via et andet program, er det også muligt.

Teknikken virker godt og vi kan se hinanden på kameraet samtidig med, at vi kan tale frit og fortroligt. Jeg sørger naturligvis for at guide mine klienter pr. telefon den første gang, så de logger på og er trygge ved teknikken.

Jeg coacher online inden for alle ønsker og problemstillinger. Eksempelvis personlige problematikker såsom angst, stress, depression og lavt selvværd.

Derudover også mere forretningsmæssige temaer såsom målsætning, salgstræning, Personlig Effektivitet, ledelse og motivation.

OBS: Særligt under Covid-19 pandemien

Pas på dig selv og pas på hinanden. Det gælder i høj grad fysisk men også mentalt.

Alle mennesker er berørte af pandemien på den ene eller den anden måde. Livet har slået en gevaldig koldbøtte fra den ene dag til den anden og det giver hos mange bekymringer og går udover livsglæden.

Måske gør du dig tanker omkring dit job. Kan du bevare det? Hvordan ser din økonomi ud? Hvordan ser din fremtid ud? Det kan også være, at det kan være stressende og udfordrende at få en ny hverdag til at hænge sammen, nu hvor du og din familie lige pludselig skal få en hverdag med både skole og arbejde til at fungere under samme tag.

Konflikterne tager måske til. Samtidig savner du måske det sociale liv, du plejer at have. Problemstillingerne kan være mange.

Hvis du er leder eller selvstændig, kan der være store og vigtige beslutninger, der skal træffes omkring virksomhedens fremtid og din egen økonomi. Det kræver, at du holder hovedet koldt, og ikke lader følelserne styre dine beslutninger.

Hvis bekymringerne får lov at leve, uden at du tager dig af dem, kan du risikere at din krop reagerer med stresssignaler.

Du bør være opmærksom på og reagere på signaler, som eksempelvis:

  • Tankemylder
  • Svært ved at sove
  • Hovedpine
  • Ondt i maven
  • For mange bekymringer, der bliver ved med at vende tilbage
  • Kort fra hovedet / irritabel
  • Let til tårer
  • Rastløshed
  • Koncentrationsbesvær
  • Manglende sexlyst
  • Ændret appetit
  • Opgivende

Du kan heldigvis få det bedre og kommer styrket igennem. Første skridt er at tage en beslutning og opsøge hjælp. Allerede efter 1. coaching session oplever mine klienter at få det bedre.

Via coaching og/eller psykoterapi, får du hjælp til bl.a.:

  • At lave en plan for en god hverdag derhjemme med familien, så stemningen er god samtidig med at du når det, du gerne vil
  • At få styr på dit tankemylder og finde løsninger på dine udfordringer
  • At se mulighederne i den situation, du står I
  • At få fuldt overblik over dit beslutningsgrundlag, inden du træffer vigtige beslutninger
  • At få øget motivation
  • At få øget energi
  • At sænke stressniveau
  • At sænke og/eller fjerne angst og depressionstegn
  • At få fokus på alt det, der gør dig glad

Tag fat i mig på telefon 31 26 05 54 eller på tine@mentalcoach.dk hvis du vil booke en tid.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig.