Når normen om en “god husmor” kvæler

Jeg blev kontaktet af en kvindelig kontoransat, der følte sig stresset. Hun ville gerne have hjælp, inden hun kom “helt ud” hvor hun ikke kunne bunde. Vi talte om hendes arbejde og hendes privatliv, og hvordan hverdagen hang sammen. Hun var overbevist om, at hendes frustration skyldtes for mange krav på arbejdspladsen. Men da vi begyndte at tegne hendes liv op, herunder hvilke valg hun tog i hverdagen, fandt hun hurtigt ud af at hun var den der tog ansvar alle steder. Både derhjemme og på jobbet. Faktisk var det mest situationen derhjemme, der var kilden til hendes tilstand. Det gik mest op i børn, vasketøj og madlavning – og når jeg stillede hende spørgsmålet: hvad gør du så for dig selv, kom der et tøvende undvigende svar: nok alt for lidt! Hun var groet fast i “normen om en god husmor” og trivedes ikke med det. Hurtigt fandt hun ud af, hvordan hun kunne prioritere sin tid bedre, så der både var tid til familien og hende selv. Problemerne på jobbet, løste derefter hurtigt sig selv og jeg har siden hørt, at hun er blevet gladere for livet.