Jeg havde en klient, der var kørt sur i jobbet. Han havde ikke fundet noget andet, og vidste ikke hvilken vej han skulle gå. Hvad nu hvis han sagde dette job op, for at få et job der var ligeså kedeligt. Han var derfor usikker på, hvad han ville med sin karriere. Han havde et par ideer til jobs, men havde ikke kunne samle tankerne, da han var i tvivl.
Vi talte om hans værdier. Dvs. hvad gør ham glad i livet og særligt på jobbet. Hvilke ting SKAL være til stede i et godt job for ham, og hvilke ting betød mindre. Hvor vigtigt var det med afstand, med løn, med kollegaer, med udfordringer, med ledelsen osv.
Vi lavede en lang liste og prioriterede tingene. Dernæst tog vi fat i nogle af hans egne ideer, hvorefter han hurtigt kunne kassere 2 af dem. De passede ikke til hans værdier. Efter kun 1 session, var min klient afklaret. Han havde en plan!
For lidt nærvær og for meget skældud:
Min klient opsøgte mig, da han tit fangede sig selv i at skælde børnene ud når han kom træt hjem fra arbejde. Han glædede sig som regelt til at komme hjem, og ærgede sig derfor over, at der ofte gik meget kort tid før “helvede brød løs”. Børnene slås og han fangede sig selv i at skælde ud næsten dagligt!
Vi snakkede om hvor han gerne ville hen. Han ville gerne være den overbærende far, ham der kunne igangsætte sjove aktiviteter for børnene og rumme deres frustrationer. Ligeledes snakkede vi om hans forhold til hustruen, og hvordan det blev belastet når børnene skændtes.
Vi talte om hvornår det startede. Startede det før han kom hjem eller efter. Hvad satte det igang. Faktisk viste det sig, at han ofte var optaget af et opkald på arbejde, eller med en sms den første halve time efter han kom hjem. Børnene krævede derfor hans opmærksomhed og den fik de ved at slås og skændes. Ved hjælp af en masse fornyet indsigt, valgte min klient at aftale dagens program med børnene om morgenen inden han kørte. Herunder hvad der skulle ske, når han kom hjem. Han valgte at lægge telefonen i skuffen, så snart han kom hjem og indtil børnene var lagt i seng. For nogle måske et nemt valg, men for ham var det en indgroet vane, der skulle ændres. Han så værdien og vanen blev ændret!
“For lidt nærvær og for meget skældud: Min klient opsøgte mig, da han tit fangede sig selv i at skælde børnene ud når han kom træt hjem fra arbejde. Han glædede sig som regelt til at komme hjem, og ærgede sig derfor over, at der ofte gik meget kort tid før “helvede brød løs”. Børnene slås og han fangede sig selv i at skælde ud næsten dagligt! ”